FAQ  |  Gulvvarme  |  mandag den 8. marts 2021

Hvordan virker gulvvarmen?

2020 11 03 DSF9768

Hvorfor er gulvvarmen ikke tændt? Hvordan regulerer jeg varmen? Her får du svarene!

Hvorfor er gulvvarmen ikke tændt?

Jeres nye bolig er med et intelligent gulvvarmesystem og en grøn miljøprofil. Dette betyder at gulvvarmen kun er tændt, hvis temperaturen i rummet er under den indstillede temperatur på rumføleren. Dette er standard i alt nybyggeri.

Gulvvarmen kører efter temperaturen i rummet og kan tænde og slukke flere gange i løbet af dagen. I bør således ikke forvente, at gulvvarmen konstant er tændt og gulvet altid er behagelig varmt. Alt dette sker for at opnå så lavt et varmeforbrug som muligt.

 

Hvordan regulerer jeg varmen?

Rumfølerne hænger på væggene, 1 for hvert rum, og I kan indstille jeres ønskede temperatur for hvert rum. Det er vigtigt I ikke placerer genstande under rumfølerne, da denne herved ikke kan måle temperaturen i rummet optimalt.

Det er en rigtig god idé at holde den samme temperatur i alle rummene, så der er en jævn varme i hele boligen. Endvidere er det vigtigt at I holder døre lukket mellem hvert rum, hvis I vil have den optimale varme i et rum. Dette er specielt vigtigt i små rum som fx badeværelser.