Fleksibel udlejningskonsu­lent til VG Bolig

Vil du have en spændende hverdag med et mix af opgaver ude i felten og på kontoret? Kan du se dig selv i hele processen omkring udlejningen af boliger fra interesseopbygningen til selve fremvisningerne? Har du svaret ja på begge spørgsmål, så er du måske vores nye udlejningskonsulent.

 

Lær os bedre at kende

Vinding Gruppen A/S har siden 1998 arbejdet med investeringsejendomme og ejendomsadministration for tredjemand – VG Bolig er vores udlejningsteam. Vi ejer ikke selv investeringsejendomme, men administrerer i dag et større antal selskaber med ejendomme over det meste af Danmark. Det er udlejningen af disse ejendomme, der kommer til at være dit primære arbejdsområde.

 

Din nye og alsidige hverdag

Du kommer til at være en del af et lille, men engageret og passioneret team, der har som formål at give boligsøgende og vores lejere en fantastisk oplevelse helt fra start. Vores team står for både førstegangsudlejninger (dvs. udlejningen af en komplet ny ejendom, hvor der er ingen lejere endnu) og den løbende udlejning af de ejendomme, vi administrerer.

 

I 2022 skal vi udleje lidt over 200 lejemål i Gartnerbyen i Odense. Det er en spændende opgave, som bl.a. kræver, at du er i Odense et par gange om ugen – også i nogle weekender, når vi holder åbent hus. Vi er flere i teamet, så du kommer ikke til at arbejde alene i Odense. Du vil skiftevis arbejde på kontoret i Vejle og Odense i den periode, hvor vi har førstegangsudlejninger (april-december 2022). Som udlejningskonsulent hos os, har du din base i Vejle, hvilket også er her, du hovedsageligt kommer til at arbejde, når der ikke er førstegangsudlejninger.

 

Eksempler på dine kommende opgaver:

  • Planlægning af førstegangsudlejninger mht. interesseopbygning, nyhedsbreve, åbent hus m.m.

  • Fremvisninger og øvrige åbent hus-arrangementer

  • Udvikling af udlejningsstrategier og -tiltag

  • Annoncering af vores boliger på Boligportalen, Facebook og Instagram

  • Udarbejdelse af materialer ifm. udlejningen fx billeder, tekster, bannere, videoer m.m.

  • Besvarelse på henvendelser omkring boligsøgning via telefon, Boligportalen og Facebook

  • Videregivelse af lejerinformationer til vores ejendomsadministratorer, så de kan udarbejde lejekontrakter

  • Vurdering og idégenerering ifm. vores hjemmeside og app (navn på hjemmeside og app: VG Bolig)

  • Udarbejdelse af beboermapper til de enkelte ejendomme

 

Vi forestiller os, at du er:

  • udadvendt, serviceminded og imødekommende

  • empatisk og hurtig til at læse mennesker

  • bekvem med eller har interessen i at lære at udarbejde grafiske materialer og videoer (vi bruger Adobe-programmerne)

  • struktureret og kan lide at skabe system i dit arbejde

  • erfaren i at bruge sociale medier

 

Derfor skal du vælge at arbejde hos os

Som udlejningskonsulent hos os får du virkelig plads til at udfolde dig. Vi har en dynamisk og innovativ tilgang til tingene, fordi vi altid gerne vil forbedre lejeroplevelsen. Fx har vi for kort tid siden lanceret en hjemmeside og en app, der netop skal gøre det endnu lettere for lejere og boligsøgende. Har du en god ide, så er vi altid klar på lytte!

 

Opstart

Vi søger en udlejningskonsulent med opstart gerne pr. 1/2 -2022.

 

Lyder det som noget for dig?

Send os en ansøgning hurtigst muligt, vi kigger nemlig på ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål omkring stillingen, så kontakt Nhi Yen Nguyen på tlf. +45 30 70 99 09 eller per mail på nyn@vindinggruppen.dk

Maria Ziegler Jjnzg7vbfms Unsplash